Afgørende for valg af skrue er byggematerialet og dets egenskaber. Som det indledningsvis er beskrevet har skruer ofte til formål at fastgøre emner på træ-, komposit- eller stålunderlag m.fl. Specielt boreskruer til stålkontruktioner er mere og mere anvendt.
I tabellen nedenfor er der angivet en række normalt anvendte ståltyper med tilhørende mekaniske egenskaber. Tabellen giver ligeledes en oversigt over korresponderende stålbetegnelser.
|
Betegnelse for stål |
Flydespænding, fy [N/mm2] |
Brudspænding, fu [N/mm2] Nominel materialetykkelse i mm |
|||||
|
EN 10027-1 |
EN 10027-2 |
t≤16 |
16<t≤40 | 40<t≤63 | t≤16 |
16<t≤40 |
40<t≤63 |
|
S235JR |
1.0038 1.0114 1.0117 |
|
225 |
215 |
360-510 |
|
|
|
S275JR |
1.0044 1.0143 1.0145 |
|
265 |
255 |
430-580 |
|
|
|
S355JR |
1.0045 1.0553 1.0577 1.0596 |
355 |
345 |
355 |
510-680 |
490-630 |
470-630 |
Tabel. Materialeparametre for konstruktionsstål iht. EN 10027
Såfremt der skal forankres i underlag af ukendt styrke eller karakter ved f.eks. renovering af ældre bygningsværker, kan der opstå behov for at kende den præcise, aktuelle styrke af underlaget for at kunne dimensionere sin befæstigelse. I sådanne situationer bør der udføres forsøg på stedet og dokumentere resultaterne i en teknisk rapport.
Dokumentationen kan eksempelvis bestå i, at testværdierne bearbejdes statistisk iht. EN 1990-1-1 samt EN 1992-1-1. Det gøres ved at bestemmes den karakteristiske værdi. Ved den karakteristiske værdi forstås 5 % fraktilen, dvs. den værdi under hvilken 5 % af måleresultaterne befinder sig ved uendelig mange målinger. Endeligt skal den karakteristiske værdi gøres regningsmæssig. Dette gøres ved at påføre en sikkerhedsfaktor γm for på den måde at reducere styrken. Hvis den regningsmæssige bæreevne er større end den regningsmæssige last er befæstigelsens bæreevne acceptabel.
Korrosion er almindeligvis en uønsket kemisk reaktion, hvorved metaller nedbrydes ved luftens ellers vands påvirkning. Det er væsentligt at kende hvilken korrosionskategori byggeriet befinder sig i når man skal vælge befæstigelsemidler – eller nærmere betegnet når man skal vælge materiale og overfladebehandling. Teoretisk er det sådan at jo mindre ædelt et metal er jo mindre er korrosionsbestandigheden.
I dag har korrosionskategorierne nævnt i DS/EN ISO 12944-2, erstattet de gamle betegnelser: ”Korrosionsklasser”. Korrosionskategorierne beskriver de miljømæssige forhold. Normen opererer med seks atmosfæriske kategorier: Fra C1, som er klimaet i et kontormiljø, til C5-M, der betegner de korrosive forhold på en offshorekonstruktion.
Det er væsentligt at kende hvilken korrosionskategori byggeriet befinder sig i når man skal vælge befæstigelsemidler – eller nærmere betegnet når man skal vælge materiale og overfladebehandling. I vores standardprogram arbejder vi normalvis med fem forskellige typer korrosionsbeskyttende overfladebehandlinger til vores kulstof stålemner, mens vi almindeligvis benytter rustfri legeringer af typen AISI 304 og AISI 316 – også kendt som A2 og A4.
Vi gør en dyd ud af at kontrollere at vores overfladebehandling har den foreskrevne lagtykkelse og korrosionsbestandighed. Derfor korrosionstester vi altid vores emner i en salttågetest inden de frigives til salg. Neutral salttågetest iht. ISO 9227 er en anerkendt accelereret korrosionstest til sammenligning af overfladebehandlingers beskyttelsesevne og holdbarhed. Det er normalt accepteret, at den neutrale salttågetest anvendes som kontrol, selvom de meget korrosive forhold, som salttågetesten indebærer, ligger langt fra de virkelige korrosionsforhold som forekommer ved udendørs brug.
Salttågetesten er den mest anvendte metode til at teste korrosionsbestandigheden. Testen udføres i et lukket kammer, hvor emnerne bliver udsat for en kontinuerlig saltholdig tåge. Salttågetesten udføres ved at testemner placeres i salttågekammeret, hvorefter det defineres hvor længe emnerne skal udsættes for salttågen.
Hvis du vil anvende en selvborende skrue, er det vigtigt at kende tykkelsen af stålkonstruktionen. En selvborende skrue er designet til at bore i en given ståltykkelse – dette betegnes som skruens borekapacitet og beskrives ofte med et interval. En god tommelfingerregel er at en borespids aldrig kan bore i tykkere stål en borespidsens længde.
Dimensionen vælges normalvis på baggrund af belastninger. I byggeprojekter stilles der ofte krav til konstruktionssamlingernes bæreevne eftervises. Vi har i den forbindelse udarbejdet en række tekniske datalade der bl.a. illustrere bæreevner i udvalgte applikationer.
Den totale tykkelse af applikationen som en skrue kan spænde sammen kaldes for ”den effektive længde” eller Lef og går i daglig tale også under navnet ”klemlængde”. Man skal være sikker på at den effektive længde er tilstrækkelig. Specielt når man har at gøre med Bi-metalskruer (to ståltyper - hhv. rustfrit stål og kulstof stål) er det meget vigtigt at den effektive længde er tilstrækkelig. På Bi-metal skruer betegnes den effektive længde som den rustfri del af gevindet – det er altså ikke nok at trække længden af borespidsen fra den totale længde.
Under montagen er det væsentligt at skruerne ikke bliver spændt for hårdt. Dels kan skruen bæreevne svækkes og dels kan levetid og tætningsevne forringes på skruer med EPDM tætningsskiver. EPDM gummiets gode egenskaber kan forringes ved for kraftigt trykpåvirkning som følge af revnedannelse og accelereret nedbrydning pga. indre spændinger.
Vi forudsætter altid korrekt montage for opnåelse af optimal performance af emnet.
EPDM gummi er den mest ideelle løsning til udendørs brug - se følgende:
EPDM er ikke modstandsdygtig over fedtstoffer, mineralsk olie, benzin, etc., som resulterer i reduceret levetid.
For at skabe det ønskede æstetiske design på et byggeri kan det være vigtigt at finde en skrue med den rigtige hovedform og evt. farve. Ønskes skruen at matche byggeriet bør RAL-farven vælges omhyggeligt. Vi har mange års erfaring med at lakere skruer og betegner det som et af vores kerneområder. Læs mere om dette under pulverlakering.